PERSONLIG TRÆNING

Mange svømmetrænere har for lidt tid til at korrigere hver svømmer, fordi holdene bliver for store. Resultatet er ofte en lidt for overfladisk undervisning. Som din personlige træner videofilmer jeg, hvordan du svømmer, hvis det er tilladt i hallen. Sammen analyserer vi din teknik og hvilke øvelser, du skal koncentrere dig om.

 

Book mig til én time i svømmehal. Vi aftaler tid og sted.

 

Pris kr. 675 kr. + entré. 

Pris for et par: 750 kr. inkl. entré

NB! DER GIVES 35 PCT. RABAT FOR FØRSTE TIME I 2020

Der ydes 15 pct. rabat på ekstra timer.

HOLDTRÆNING

Holdundervisning er for dig, der vil blive teknisk dygtigere. Hvert hold består af mindst tre og maksimalt fem svømmere, så du er sikker på at få feedback fra mig.

 

Vi gennemgår og forfiner de grundlæggende tekniske færdigheder, der gør dig i stand til at svømme længere og hurtigere med et mindre forbrug af energi. 

 

Ved tilmelding køber du otte lektioner á 45 - 55 minutter.

 

Pris  kr. 1750 - 1995 kr. inkl. entré 

NB! DER GIVES 15 PCT. RABAT I 2020. 

Der ydes 15 pct. rabat, hvis du ønsker at fortsætte på nyt hold.

LÆR TEKNIKKEN

At svømme godt handler om at få mest muligt ud af den energi du bruger i vandet. Dygtige svømmere forfiner konstant teknikken, så de har mindst mulig vandmodstand og størst mulig fremdrift.

 

For at kunne give det videre er det en stor fordel, at jeg selv svømmer og gjort det i 40 år. Som elitesvømmer, Master og Open Water svømmer har jeg masser af erfaring, jeg gerne vil dele.

 

Med øvelser og træningspas forbedrer jeg din balance, rotation og position i vandet. Dit glid, det mest effektive armtag og det korrekte benspark. Vi øver din vejtrækning til både pool og åbent vand. Og meget mere. Læs mere om træningspas nederst på siden.

Jeg står altid på bassinkanten i badetøj, klar til at hoppe i vandet for at give dig de bedste tips. 

Læs mere om mit 
fokus på din teknik i træningen
INDIVIDUELT FORLØB

Hvis du hellere vil tilpasse antallet af træningspas og træningsdage til dit skema og dit behov, evt. med dine venner eller partner, så kontakt mig, så vi sammen kan strikke et forløb sammen, der passer præcis til dig. 

din position i vandet

Når jeg ser på hvordan du ligger i vandet har jeg øje på tre ting:

 

Streamline. Det vigtigste i svømning er den såkaldte ”streamline”-position. Det betyder, at din krop er så smal som mulig og dermed reducerer den mængde af vand du skal trække dig igennem.

 

Hovedet. Dit hoved må hverken ligge for dybt eller for højt. Det skal kigge ned mod bunden af poolen og ikke fremad, gerne med hagen pegende mod brystet. Det vil løfte dine ben, så du ikke trækker dem igennem vandet.

 

Hofterne. Når hovedet ligger neutralt og dine øjne peger mod bundet, vil dine hofte løftes op i vandet og gøre det lettere at sparke.

Dit catch

Dit catch refererer til hvordan du fanger vandet med hænder og arme. En teknisk rigtig svær del af crawl, ikke mindst for os der i 80’erne blev opdraget til en anden stil.

 

Fingrene skal være samlet og fingerspidserne let kurvede. De skal penetrere vandet i en 45 graders vinkel 20-25 cm foran dine skuldre. Langefingeren skal ramme overfladen først, hvorefter du strækker skulder og arm, så din hånd er 5 cm under overfladen. Når armen er strakt roterer dit bryst en smule mens du kigger nedad. Her starter dit catch. Du lader herefter din fingre pege lodret ned mod bunden mens den forarm er så lodret som muligt, så du kan trække vandet bagud.

 

Når din arm bøjer i albuen begynder du trækket. Du skal trække lige ned langs siden indtil albuerne strækkes ved hofterne. Armene skal ikke ind under kroppen, da det vil få dig til at svømme mere ustablit.

din Rotation

Hver gang du tager et tag med armene skal du sørge for at holde dit hoved i korrekt position, mens du bruger hofterne til at rotere til hhv. højre og venstre.

 

Dine hofte begynder bevægelsen og dine skuldre følger efter. Fokus skal være på at rotere din krop og ikke på dine skuldre.

Det er vigtigt, at rotationen ikke blive mere end ca. 45 grader.

 

En god rotation er vigtig for at svømme i balance og med god streamline.

din vejrtrækning

Det vigtigste i den vejrtrækning er at holde hovedet i korrekt position. Du må ikke bevæge hovedet op eller fremad, da det ændrer hele din kropsposition.

 

Vejtrækningen sker når du afslutter et armtag og du roterer med brystet til den ene side. Dit hoved og nakke skal følge bevægelsen sammen med rotationen. Hold hovedet så lavt, at det ene øje er under overfladen og åben munden for at trække vejret hurtigt ind.

 

Under indåndingen skal du have fokus på den modsatte arm, som skal være strakt foran dig. Det vil hjælpe dig med din streamline og sørger for at du ikke bremser under vejrtrækningen.

Dit benspark

Mange nybegyndere sparker for meget med benene. Det ødelægger positionen i vandet og energiforbruget er alt for højt. For begyndere er kropsposition, armtag og vejrtrækning meget vigtigere, og bensparket skal derfor bruges til at stabilisere og rotere din krop korrekt.

 

I bensparket skal benene være næsten strakte med et lille spark der bevæger sig fra knæene til fødderne. Anklerne skal være smidige og fødderne strakte i nedsparket så tæerne peger bagud. Kraft og styrke kommer fra hofterne, forsøg ikke at bøje knæene for meget. Sparket skal ske i en kort og hurtig bevægelse. For store og dybe spark er spild af energi.

Din samlede stil

En ting er at  træne og øve sig i de fem ovenstående, tekniske fokusområder. En anden ting er at sætte det hele sammen. Det er svært, og selv verdens bedste svømmere har altid noget at arbejde på. 

Mit fokus i undervisningen er derfor også at se din svømmestil samlet. Træningen vil derfor have fokus på, hvor du har størst behov for at forbedre dig. 

Træningen tager udgangspunkt i dit niveau og behov og har fokus på at rette tekniske fejl.
Et eksempel kunne se sådan ud:
1

Opvarmning

2-300  m indsvømning

3 x 50 m benspark m. finner

4 x 25 m skodning (vandføling)

2

Teknisk fokus: Kropsposition

4 x 75 m crawl hovedposition

4 x 75 m crawl hofteposition

4 x 25 m enarmscrawl m finner

4 x 25 m crawl catch-up

8 x 50 crawl hoved- og hofteposition

3

Aerob

2 x 25 crawlben under vand

8 x 25 m crawl progressivt 1-4

4

Udsvømning

100 - 200 m løs valgfri svømmeart