• Henrik Rasmussen

Derfor skal du træne mavemusklerne

Uanset om vi taler om at forbedre dit benspark eller om din fremdrift, når du trækker dig gennem vandet, så er kroppens kraftværk - din mave - helt afgørende for din crawlteknik og dermed også din hastighed.

Dine bevægelser begynder nemlig midt i kroppen og bevæger sig udad derfra. Når du roterer, når du trækker igennem og når du sparker, så bruger du mavemusklerne til at styre og udføre dine bevægelser. Og har du ikke nok styrke i maven, så vil det med sikkerhed gå ud over din teknik.

Stabilitet og balance i vandet.

Gode mavemusker giver dig større stabilitet og balance. Det skyldes, at maven fungerer som en stabilisator for bækkenet og for rygsøjlen. Alle bevægelser, også bevægelser som at gå, løbe og løfte, passerer gennem midten af din krop. Med en stærk maveregion kan du bedre styre dine bevægelser.

Streamline. Prøv at svømme streamline med slappe mavemuskler. Og prøv derefter at gøre det mens du trækker navlen lidt ind. Du burde kunne mærke forskellen. Ved at stramme mavemusklerne lidt kan du bevæge dig mere strømlinet i vandet og dermed også reducere vandmodstanden. Og gør du det samme uden for poolen, får du også en bedre holdning i kroppen.


Læs også:10 typiske begynderfejl i crawl og tips til at korrigere dem.


Forebyg skader.

Intet er mere irriterende end skulderskader, der kan sætte din træning på standby i en lang periode på grund af smerter i ​​skulderleddene. Hvis du træner dine mavemuskler giver det dig bedre mulighed for at svømme mere stabilt og balanceret, og dermed belaster du dine led og muskler mindre.


Læs også: How to Finally Fix and Prevent Swimmer's Shoulder


Flere kræfter i længere tid. Den fordel, der appellerer mest til de fleste er, at en stærk maveregion ganske enkelt giver dig flere kræfter til de muskler i arme og ben, der skaber din fremdrift. Når trætheden melder sig vil det gøre en stor forskel for dig, hvis du har trænet mavemusklerne. Det vil holde dit benspark igang, din kropsposition i vandet vil være bedre og det vil hjælpe dig med at bevare et korrekt armtag i længere tid.


Kom i gang

Der findes masser af inspiration til øvelser på youtube. Her er en af dem, så der er ingen undskyldninger for ikke at komme i gang. God træning.


Følg Crawltræneren på Facebook og Instagram

Svømmer du hos Crawltræneren får du rabat på dit udstyr hos Svømmespecialisten.




324 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle