IMG_E5667[1].JPG

Jeg hedder Henrik, jeg er 53 år og har svømmehud mellem tæerne.

 

Jeg lærte at svømme, da jeg var fire år, og jeg blev dansk årgangsmester første gang som 10 årig. Siden svømmede jeg på ungdomslandsholdet og på eliteniveau i 10 år og træner og konkurrerer fortsat som Master og i åbent vand.

Jeg vandt to gange guld til de Åbne Danske Masters i 2019 og min personlige rekord i Christiansborg Rundt er 25.57 min.

Jeg bor i Roskilde og svømmer hver sommer fra Veddelev i Roskilde Fjord og med Copenwater, der svømmer ved Amager Strand. Resten af året træner jeg med hos STT Masters i Taastrup Svømmehal.

Min filosofi som træner

Som ung var jeg altid den mindste i konkurrencerne, men jeg vandt alligevel ret ofte. Min træner lærte mig at bruge hovedet og forstå teknikken i svømningen.

 

Det har fulgt mig lige siden. Min filosofi omkring træning har altid været, at 70 pct. af præstationen ligger i hovedet. Resten er styrke og kondition. Det handler om at forstå teknikken, mærke den og omsætte den i praksis. En del af undervisningen sker med mig selv i vandet. 

Jeg er ambitiøs og sætter altid høje mål i mit liv. Min succes som træner afhænger af, at du bliver en bedre svømmer. 

 

Derfor er det mit mål, at du får noget med hjem fra hvert træningspas. Jeg garanterer dig for, at du bliver en bedre svømmer hos mig.

Du kan kontakte mig på henrik@crawltræneren.dk eller på telefon 29494644.